Malte Steiner: The Big Crash – art for the pending burst of the real estate bubble.
Udstillingsperiode: 1. august – 25 september 2021
Åbent: tir,ons. 10.00 – 14.00 og søn 10 – 16.
Eller efter aftale mail(4)xm3.gallery
The Big Crash er en ekspansiv udstilling som tager mange former, såsom maleri, elektronisk kunst, lyd og musik, netkunst, Virtual Reality, skulptur og installationskunst. Udstillingen omfavner Steiners koncept om det tværkunstneriske Gesamtkunstwerk og startede i begyndelsen af 2019. Udstillingens tematiske udgangspunkt er den ustabilitet som ses i nutidens ejendomsmarked, opstået som en konsekvens af den ekstreme gentrificering som aktivt finder sted i alle større byer rundt om i verden. Der forventes et kollaps på baggrund af dette, hvor udstillingen omhandler den voksende ubalance som dette sammenbrud medfører og dets samfundsmæssige konsekvenser.
The Big Crash er et koncept i vækst, hvor dets første dele er baseret på et software som høster data om udlejningsboliger fra internettet, fra de websteder der formidler ejendomme, værelser og lejligheder. Berlin er det valgte eksempel da markedet og byens gentrificering er eksploderet de sidste par år. Dette ses dog også drastisk andre steder i verden og tilsvarende i alle større danske byer, hvor Aalborg er en del af denne udvikling med massivt nybyggeri.Udstillingens fundament er et stykke software skrevet af Malte Steiner som høster data fra udlejningswebstederne, f.eks. priser og kvadratmeter, men også de visuelle data i reklamerne benyttes. Disse behandles af Machine Learning algoritmer. Resultaterne bruges i kunstværker, der bl.a. anvender alternative display-teknologier som e-papir og OLED, i 3D-printet kinetisk skulptur, i et Virtual Reality-miljø, samt i malerier, hvor Steiner skildrer de AI-genererede billedfragmenter i olie på lærred, med en ny tilgang til det traditionelle olie maleri.
Malte Steiner (født 1970) er tysk mediekunstner, elektronisk musiker og komponist, med base i Aalborg. Steiner begyndte at skabe elektronisk musik og visuel kunst omkring 1983 og har i forbindelse hermed udviklet et eget koncept omkring det tværkunstneriske Gesamtkunstwerk, hvilket inkluderer arbejde med film, teater, maleri, computerspil, interaktive installationer, og lyd. Steiner havde sine første udstillinger allerede i 1983. I 1986 tog han et kursus i elektroakustisk musik i Lüneburg med H.W. Erdmann og havde sin første liveoptræden i de efterfølgende år, bl.a. i Tyskland, Frankrig og Belgien, og udgav i 1987 sin musik på kassette og senere på vinyl, CD og online. I 1998 begyndte Steiner at skabe elektronisk kunst og installationer og i 2003 tilsvarende netkunst som blev vist på Java-museet i Sofia, Bulgarien. Steiner har udført koncerter, skabt udstillinger og workshops samt været på kunstner residencies over hele verden. I 2011 flyttede Steiner til Berlin, hvor han åbnede sit media lab block 4, bl.a. for at skabe og producere egne musikprojekter samt mastering og mixing for andre kunstnere. I 2018 flyttede han til Aalborg, Danmark.
http://www.thebigcrash.net
https://www.block4.com
The Big Crash har i sin helhed været udstillet i Udstillingsstedet Spanien19C i Aarhus og The Price of Berlin har været udstillet på Piksel Festivalen i Bergen (NO), begge i 2020. Tilsvarende har VR online-versionerne været kurateret ind i flere net-udstillinger, inklusiv The Sound Campus Metaverse udstillingen som blev vist på Ars Electronica 2020.