Sanne Moe – Kakofoni

Udstillingen, Kakofoni, kan ses/læses/lyttes som en maggi-terning af min kunstpraksis over en årrække.

Igennem tiden er jeg i undersøgelser stødt på og har bevaret udsagn og synspunkter relateret til kunst. Udsagn og synspunkter, som jeg føler mig forankret i og har fundet vigtige og guidlines i arbejdet med kunst.

Kunst som henvendthed.

Forladte steder og forfald som samtidskommentar.
I en tid, hvor samfundet konstant ændrer sig, står de forladte og forfaldne steder som monumenter over den hurtige udvikling og glemsel.

Gennem fotografier af forfaldne bygninger/huse undersøges både det fysiske og det symbolske forfald med små greb, der skaber forbindelse mellem en fortid og en nutidig manglende bevidsthed om tabte historier.

Hudfarvens magt i samtiden.
Værkerne i udstillingen sætter hudfarve i fokus som et vigtigt element i samtidens forståelse af magt, ligeværd, identitet og race.

Den hvide farve har historisk været normen, den “ubemærkede” farve, som har været priviligeret og beskyttet, mens den sorte, brune hudfarve har været markør for marginalisering og undertrykkelse. 

De fotografiske værker kan ses som en kritisk kommentar til vores stadige forskelssyn på mennesker, der er os selv. At et spejl bliver en ukendelig abstraktion, når vi vender os mod vores egen virkelighed.

Hvad betyder det at bære en bestemt hudfarve i en verden, der stadig bærer præg af dette forskelssyn, og hvordan udfordrer samtidskunsten disse opdelte forståelser ved en mere reflerkterende tilgang til vores fælles historie?

Tabet fra en kampvogn. 
I denne serie af fotografi/objekter undersøges tabet af uskyldighed i en verden, der bærer spor af kampenes støv. En kampvogn i horisonten, et barn i forgrunden. Kunstens rolle i konfliktzonen er at fastholde det, vi risikerer at glemme, og hvor det æstetiske og etiske bliver udvisket.

En hvid børneundertrøje. Ingens uniform. Ingens skyld. Øjne ser, men ser væk.

Udstillingen er støttet af Aalborg Kommune

---

Links:
Artmatter.dk
Facebook